Grøntsager
- Ært
- Havebønne
- Havekål
  - Bladkål
  - Hovedkål
  - Blomsterkål
  - Stængelknold-kål
  - Rosenkål
    - Rosenkål, 'Wilhelmsburger'
- Kålroe
- Majroe

Havekål Brassica oleracea L.

Rosenkål, 'Wilhelmsburger'

Plantebeskrivelse

Rosenkål, 'Wilhelmsburger' er ikke en landrace. Sorten tilhører gruppen af rosenkål, der vokser som en langstrakt ikke-forgrenet stængel med store, tætpakkede bladknopper, der spises . Bladene er lysegrønne. Den danner ikke hoved. Smagen er bitter. Den blomstrer i andet dyrkningsår, og blomsterne er gule.

Noter: Stammen 'Hunderup' af sorten 'Wilhelmsburger' er en handelssort, der blev lanceret i 1969 af L. Dæhnfeldt A/S.

’Wilhelmsburger’ klarede sig (sammen med Dacapo) bedst blandt de gamle sorter. Planterne var rimeligt sunde, blev ikke angrebet af Alternaria og havde et acceptabelt udbytte.

Historie

Rosenkål blev forædlet i Bruxelles i Belgien i årtierne omkring 1800, formodentlig fra en glat bladkål. Oprindelsen kan høres i det engelske navn: brussels sprouts.

Den ligner ikke de øvrige kål, idet den har en mere eller mindre høj stængel, der er besat med langstilkede, ovale, glatte blade, som øverst danner en tæt roset. I bladhjørnerne opad stænglen dannes sideskud i form af faste små hoveder, der kan ligne halvt udfoldede roser - heraf navnet rosenkål. Navnet kendes i hvert fald fra 1808.

Den kom til Danmark omkring 1825-50. I starten var det kun overklassen, der havde rosenkål på spisebordet, men i slutningen af 1800-årene blev den almindelig – også hos jævne folk.

Stammen 'Hunderup' af sorten 'Wilhelmsburger' har været afprøvet i 1968-69 af Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter og er godkendt i 1969:

Lb. nr. 50. 'Wilhelmsburger', Hunderup P 69.
Ejer: A/S L. Dæhnfeldt. Odense. Er en meget ensartet, høj, slank, rosenkål med lysegrønne, ret hurtigt affaldende blade og aflange ret lyse hoveder. Planterne er sunde, og hovederne sidder pænt fordelt på stokken. Hovederne er pænt lukkede, men tåler ikke så godt megen afpudsning. Hovederne er meget tidligt udviklede og sunde, og stammen har givet et meget stort udbytte af middel god kvalitet.

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, AgroTech i Høje Taastrup og virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov udførte man forsøg med gamle danske rosenkålssorter i årene 2009-11.

Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning. og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer.

Sorterne blev desuden demonstreret på Dansk Landbrugsmuseum, Nationalmuseet (Frilandsmuseet) og i Den Økologiske Have.

Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Der er 7 gamle danske sorter af rosenkål i NordGen (både tidlige, middeltidlige og sene sorter), og de blev testet mod de moderne sorter Aurelius og Maximus. De blev plantet i slutningen af maj i Årslev.

En del af de gamle sorter lader der ikke til at være meget fremtid i. Deres udbytte var lavt i forhold til de to kommercielle sorter ’Aurelius’ og ’Maximus’, og de er meget modtagelige over for sygdomme og skadedyr. Særligt sygdommen Alternaria var et problem i mange af de gamle sorter.
Følgende gamle danske sorter anbefales fra forsøgene: ’Wilhelmsburger’ (NGB 1981) og ’Dacapo’ (NGB 1980).

Dyrkning

Rosenkål er nøjsom. Den har et kraftigt rodnet og stiller ikke store krav til jordbund og klima.

Anvendelse

Tidligere spiste man den i hvid sovs eller suppe kogt på fedt flæsk.

Det moderne køkken rummer yderligere muligheder for tilberedning. Kog dem for eksempel let (5-7 min.) i øl eller spis dem dampede med chili og feta.

Litteratur

Folk og flora: Dansk Etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om havekål.

Tidlig rosenkål 1968 og 1969 af Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter (1970). Udgivet af Statens Planteavlsudvalg. 913. meddelelse, 72. årgang, 12. marts 1970

Få fat i frø

'Wilhelmsburger' findes som accession i NordGen,NGB 1981.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.