Grøntsager
- Ært
- Havebønne
- Havekål
- Kålroe
  - 'Wilhelmsburger'
  - 'Magres Pajbjerg'
- Majroe

Kålroe Brassica napus ssp. rapifera (Metzg)

Oprindelsesområde

Kålroe er opstået som en krydsning af havekål (Brassica oleracea) og majroe (Brassica rapa). Præcis hvor denne krydsning er opstået, er ikke så let at sige, men det formodes at være i Middelhavsområdet eller det nordvestlige Europa.

Tidspunktet kan have været helt tilbage i romertiden eller senere i middelalderen. Den kendes ikke vildtvoksende.

Synonymer: Kålroe har historisk nogle steder været kaldt kålrabi. I dag anvendes dette navn istedet om glaskål (Brassica oleracea, var. gongylodes).

Kålroens historie

Vi har spist kålroer i Danmark siden middelalderen. Nogle af de ældste omtaler af roer fra begyndelsen af 1400-tallet gælder måske denne afgrøde.

På grund af sit høje c-vitaminindhold er kålroen blevet kaldt Nordens citron.

Man dyrkede flere former og i flere farver - røde, gule, hvide – og de blev stuvet med mælk og persille, kød eller flæsk.

Kålroen blev spist med flere formål. Således skriver Henrik Smid i bogen ”Én skøn, loestig, ny urtegaardt” fra 1546: ”Spiser man ofte roer, bliver man lystig til Venus´ leg”.

Kålroe er en yndet spise i vore nabolande Norge, Sverige, Tyskland, Rusland og Storbritannien, men i Danmark har de i moderne tid mest været brugt som kvægfoder. Som menneskeføde er de i høj grad blevet associeret med nød og fattigdom, særligt efter de to verdenskrige, hvor kålroer var en af de madvarer, der var mættende og til at få fat i.

På Københavns Grønttorv solgte man i 1945 næsten dobbelt så mange kålroer som i 1940. Og i 1949 var salget nede på under en fjerdedel af 1945.

Plantebeskrivelse

Kålroe er en rod fra kålslægten (Brassica), der er beslægtet med olieplanten raps.

Kålroe har grøn eller violet nakke, afhængig af sort. Den indvendige farve varierer fra hvid til gullig. Sorterne besidder forskellige egenskaber med hensyn til smag og konsistens.

Kålroe - undergrupper

Sorter af kålroer udgør Napobrassica-gruppen i Brassica napus.

Øvrige grupper er vårraps (Annua-gruppen), vinterraps (Biennis-gruppen) og foderraps-gruppen.

Kålroe, Magres Pajbjerg. Gitte Kjeldsen Bjørn

Litteratur om kålroe

Her kan du læse litteratur, der tilsammen dækker indholdet på denne side. Kilder til hele leksikonet står alfabetisk under Litteratur.

Das Lexikon der alten Gemüsesorten: 800 Sorten - Geschichte, Merkmale, Anbau und Verwendung in der Küche af M. Serena og F. Pedrazzetti (red.) (2014). AT-Verl.

Folk og flora: Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om kålroe.

Gamle danske sorter af kålroe af Jørn Nygaard Sørensen og Gitte K. Bjørn (2010). Frugt & Grønt 9(6), 270-272.

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet af Jørn Nygaard Sørensen& Gitte Kjeldsen Bjørn (2010). DJF-Årslev, Aarhus Universitet

Gammel kålroesort genopdages af Gitte K. Bjørn, Institut for Havebrugsproduktion, DJF, Årslev (2010). Praktisk Økologi, 1/2010.

Nutzpflanzen in Deutschland: Kulturgeschichte und Biologie af Udelgard Körber-Grohne (1987). Stuttgart, Theiss Verlag GmbH.

Moderne kål: Det gamle, det nye, det rå og det søde af Louise Windfeldt (2010). Artikel på hjemmesiden Slow Food Copenhagen.

Svensk Kulturväxtdatabas (SKUD) af Aldén, B. et al.

Swedes in Sweden – the renaissance of a low-status crop af Matti Wiking Leino, Hans Naess, Agneta Börjeson and Jens Weibull (2020) i Landraces.

Dyrkning af kålroe

Kålroer hører til korsblomstfamilien og kan dyrkes på de fleste jorde.

Frøet sås cirka midt i maj i 1,5 til 2 cm’s dybde. Man kan også forkultivere og plante ud helt frem til starten af juli måned. Der sås cirka 5 uger før udplantning.

Planteafstanden kan f.eks. være 15 cm i rækken og 50 cm mellem rækkerne eller 20 cm i rækken og 35 cm mellem rækkerne.

Gødningsbehovet er middelhøjt.

Sørg for et ordentligt sædskifte, hvis problemer med kålbrok skal undgås.

Kålfluen elsker også kålroer, og dækning med insektnet kan derfor være nødvendig.

Smagsprøver af kålroe. Gitte Kjeldsen Bjørn

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, AgroTech i Høje Taastrup og virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov udførte man forsøg med gamle danske kålroesorter i årene 2008-11.

Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning. og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer.

Sorterne blev desuden demonstreret på Dansk Landbrugsmuseum, Nationalmuseet (Frilandsmuseet) og i Den Økologiske Have.

I samarbejde med kokke fra Kokkelandsholdet, det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum og Slow Food vurderedes smagen af kålroer, og man arbejdede med nye måder at anvende kålroen på.

Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

De 21 gamle danske kålroesorter kom fra NordGen:
Bangholm Hinderupgaard, Bangholm Hunsballe, Bangholm Pajbjerg Regent, Bangholm Pajbjerg Sahna, Bangholm Wiboltt, Bangholm Wilby Øtofte, Dalo Trifolium, Dima Trifolium, Dæhnfeldt, Fama Dæhnfeldt, Helenor, Magres Pajbjerg,
Record Tashupgaard, Ruta Øtofte, Sator Øtofte, Wilby Øtofte, Wilhelmsburger, Wilhelmsburger Daeno, Wilhelmsburger Danila, Wilhelmsburger Reform, Wilhelmsburger Trifolium, Wilhelmsburger Øtofte

Her udover deltog den nutidige sort Helenor. De fleste gamle sorter klarede sig godt i forsøgene, hvad angår udbytte og kvalitet.

Sorten Magres Pajbjerg blev særligt anbefalet af Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.