Grøntsager
- Ært
- Havebønne
- Havekål
- Kålroe
  - 'Wilhelmsburger'
  - 'Magres Pajbjerg'
- Majroe

Kålroe Brassica napus ssp. rapifera (Metzg)

'Magres Pajbjerg'

Plantebeskrivelse

Kålroe af sorten 'Magres Pajbjerg' er ikke en landrace. Planten danner en forstørret rod, der spises. Roden er rund og kan blive 11 - 14 cm i diameter. Den er tofarvet, lilla foroven og gul forneden. Rodens indre farve er hvid, og smagen er sød. Udviklingstiden er 73 - 93 dage. Den blomstrer i andet dyrkningsår, og blomsterne er gule.

Note: Sorten 'Magres Pajbjerg' er en handelssort udvalgt af SAHNA PAJBJERG, lanceret i 1968 og sat på markedet i 1970.

Kålroen har en kraftigt lilla nakke. Smager mildere end de andre sorter, både rå, brunet og stuvet. Denne sort bliver desuden ikke så let angrebet af meldug.

Foto: Gitte Kjeldsen Bjørn

Historie

I 1968 fik Magres Pajbjerg den følgende vurdering af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur:
Bangholm Magres Pajbjerg S 68.
Ejer: Pajbjergfonden, Børkop.
Brun-rødviolet roe, overvejende kugleformet med nogle kegler og nogle få ovale og fladtrykte. Roerne er ensartede, glatte med kort hals. Enkelte stokroer og nogle få flerhalsede.
Angribes ret stærkt af kålbroksvamp. Kraftig top med svagt angreb af meldug.

Sorten er indleveret til NordGen i 1980 (NGB 1612).

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, AgroTech i Høje Taastrup og virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov udførte man forsøg med gamle danske kålroesorter i årene 2008-11.

Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning. og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer.

Sorterne blev desuden demonstreret på Dansk Landbrugsmuseum, Frilandsmuseet og i Den Økologiske Have.

I samarbejde med kokke fra Kokkelandsholdet, det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum og Slow Food vurderedes smagen af kålroer, og man arbejdede med nye måder at anvende kålroen på.

Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

De 21 gamle danske kålroesorter kom fra NordGen:
Bangholm Hinderupgaard, Bangholm Hunsballe, Bangholm Pajbjerg Regent, Bangholm Pajbjerg Sahna, Bangholm Wiboltt, Bangholm Wilby Øtofte, Dalo Trifolium, Dima Trifolium, Dæhnfeldt, Fama Dæhnfeldt, Helenor, Magres Pajbjerg,
Record Tashupgaard, Ruta Øtofte, Sator Øtofte, Wilby Øtofte, Wilhelmsburger, Wilhelmsburger Daeno, Wilhelmsburger Danila, Wilhelmsburger Reform, Wilhelmsburger Trifolium, Wilhelmsburger Øtofte

Her udover deltog den nutidige sort Helenor. De fleste gamle sorter klarede sig godt i forsøgene, hvad angår udbytte og kvalitet.

Sorten Magres Pajbjerg blev særligt anbefalet af Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Dyrkning

Alle gamle sorter af kålroe har vist sig nemme at dyrke og holder sig godt gennem vinteren.

Kan dyrkes på de fleste jorde.

Frøet sås cirka midt i maj i 1,5 til 2 cm’s dybde. Man kan også forkultivere og plante ud helt frem til starten af juli måned. Der sås cirka 5 uger før udplantning.

Planteafstanden kan f.eks. være 15 cm i rækken og 50 cm mellem rækkerne eller 20 cm i rækken og 35 cm mellem rækkerne.

Gødningsbehovet er middelhøjt.

Sørg for et ordentligt sædskifte, hvis problemer med kålbrok skal undgås.

Kålfluen elsker også kålroer, og dækning med insektnet kan derfor være nødvendig.

Anvendelse

I moderne dyrkningsforsøg har gamle danske kålroesorter overrasket med deres anvendelighed.

Smagstests har samtidig fået manges øjne op for særligt Magres Pajbjergs milde og behagelige smag, både rå og tilberedt. Det gør den nem at bruge, for eksempel til afveksling for kartofler.

Litteratur

Folk og flora: Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om kålroe.

Forsøg med stammer af kålroer 1965-1968 af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur (1969), medd. nr. 894. 71. årgang, 11. september 1969. Statens Planteavlsudvalg.

Gamle danske sorter af kålroe af Jørn Nygaard Sørensen og Gitte K. Bjørn (2010). Frugt & Grønt 9(6), 270-272.

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet af Jørn Nygaard Sørensen& Gitte Kjeldsen Bjørn (2010). DJF-Årslev, Aarhus Universitet

Gammel kålroesort genopdages af Gitte K. Bjørn, Institut for Havebrugsproduktion, DJF, Årslev (2010). Praktisk Økologi, 1/2010.

Moderne kål: Det gamle, det nye, det rå og det søde af Louise Windfeldt (2010). Artikel på hjemmesiden Slow Food Copenhagen.

Opskrifter

Crumblekage m. æbler og kålroe
af kok og kogebogsforfatter Amalie Ørsted

Ingredienser:
Smør
Æg
Sukker
Mel
Mandler
Æbler
Kålroe

Kålroe skæres i papirstynde skiver og blancheres kort tid i kogende vand. Lad kålroen dryppe af i en sigte eller på et klæde. Blødt smør blandes m. sukker, æg og mel til crumbledej – den skal have en tør konsistens.
Æbler skæres i tynde skiver og lægges i lag skiftevis med kålroe i en smurt tærte- eller kageform. Der drysses med sukker og hakkede, ristede mandler. Øverst fordeles crumbledej over hele tærten, som bages i ovnen v. 175 grader i ca. 25 min. Serveres m. flødeskum.

Få fat i frø

'Magres Pajbjerg' findes som accession i NordGen, NGB 1612

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.