Havekål Brassica oleracea L.

Kort

Oprindelsesområde

Der er noget usikkerhed om, hvor den vilde forfader til havekålen (Brassica oleracea) stammer fra. Noget forskning peger på de vilde kålarter, der vokser i Europa på klipper mod Atlanterhavet. Den ældste beskrivelse af kåldyrkning stammer dog fra det antikke Grækenland (år 600 før vor tidsregning), og herfra kan hovedkålen også have vandret med de folk, der dyrkede den, for måske senere at forvildes på vesteuropæiske kyster. 

Havekålens historie

Vi ved, at danske vikinger dyrkede kål, og det har formodentlig været en form for bladkål. Det oldnordiske navn for en indhegnet have med madplanter er kålgård. Kålen var den vigtigste plante i haven – men kål kaldte man også andre spiselige blade, som man for eksempel stadig kan høre i ordet skvalderkål.

I tidlig middelalder dyrkede man i Danmark en hårdfør ikke-kruset grønkål (bladkål), en rødbladet varietet og hovedkål (kabudskål).

Den krusede grønkål blev dyrket i Danmark senere i middelalderen, og frem til 1600-tallet var det formodentlig først og fremmest variationer af bladkål, man dyrkede.

Fra 1520erne spiste man også den fine og dyre hvidkål, der indtil langt ind i 1700tallet udelukkende blev dyrket af hollandske indvandrere.

Senere typer som rosenkål, rødkål og glaskål er først blevet almindelige i slutningen af 1800-årene.

Plantebeskrivelse

Havekål tilhører slægten Brassica i korsblomstfamilien. Et fælles kendetegn for familien er, at blomsten har fire kronblade - og dermed danner et kors - og at frøene sidder i en skulpe.

Andre dyrkede slægter i korsblomstfamilien er for eksempel sennep, radise og peberrod.

Af vigtige haveplanter inden for slægten Brassica finder vi foruden havekål (Brassica oleracea) også kålroe (Brassica napus) og haveroe (Brassica rapa). 

Havekål kan have en livscyklus fra frø til frø på et, to eller flere år. Havekål kan krydse med de andre grupper og sorter inden for arten (Brassica oleracea).   

Havekål - undergrupper

Kulturformerne deles ind i grupper efter form:

Bladkål, convar. Acephala

Betragtes som den mest oprindelige form med blade, der vokser i en roset uden ret meget forgrening. Gruppen rummer for eksempel grønkål, pyntekål og fodermarvkål.  

Hovedkål, convar. Capitata

Har et mere eller mindre kompakt hoved formet af tætsiddende blade. Hvidkål, rødkål og spidskål hører til denne gruppe.

Blomsterkål, convar. Botrytis

Har et tæt hoved dannet af en blomsterstand, forgrenet stængel eller et deformeret blomsteranlæg. Gruppen rummer blomkål, broccoli og romanescokål.

Stængelknold-kål, convar. Gongylodes

Dyrkes for den spiselige opsvulmede knold, der dannes af stænglen. Kaldes også knudekål eller glaskål. 

Rosenkål, var. Gemifera

Er grupperet for sig selv, fordi den danner sideskud i bladhjørnerne inde ved hovedstænglen. Det er disse sideskud, der spises. 

Rødkål

Litteratur om havekål

Das Lexikon der alten Gemüsesorten: 800 Sorten - Geschichte, Merkmale, Anbau und Verwendung in der Küche af M. Serena og F. Pedrazzetti (red.) (2014). AT-Verl.

Domestication of Brassica oleraceae L. af Maggioni, L. (2015). SLU Service, Repro.

Folk og flora: Dansk Etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om havekål.

Gamle danske sorter af hvidkål af Jørn Nygaard Sørensen & Gitte Kjeldsen Bjørn (2010) i Frugt og Grønt, Bind 9, Nr. 3, 2010, s. 116-118.

Gamle danske sorter af hvidkål, tidlige, middeltidlige og sene af Jørn Nygaard Sørensen & Gitte Kjeldsen Bjørn (2010). DJF-Årslev, Aarhus Universitet.

Hvidkål til brunkål og salat af Gitte Kjeldsen Bjørn (2010). DJF-Årslev, Aarhus Universitet.

Nutzpflanzen in Deutschland: Kulturgeschichte und Biologie af Udelgard Körber-Grohne (1987) Stuttgart, Theiss Verlag. GmbH.

Kilder til hele leksikonet står alfabetisk under Litteratur.

Dyrkning af havekål

Spiretemperatur for havekål er omkring 20 oC. Frøene kan spire i mørke, men hurtigt herefter har de brug for lys for ikke at fremme stokløbning. Dette kan man også risikere ved for lav temperatur (det vil sige under 13 oC) over længere tid i den tidlige vækstperiode. Kun et par dage før udplantning anbefales en lavere temperatur, 12-15 oC.

Fire til seks uger efter såning skal planterne afhærdes. Det kan ske ved at sætte dem ud om dagen og tage dem ind eller eventuelt dække dem med fiberdug om natten, hvis temperaturen ikke er for lav. I denne periode er det vigtigt at vande tilstrækkeligt, så planterne holdes saftspændte. Det fremmer en god etablering og den senere vækst.

Kål trives bedst i løs og veldrænet jord. Planten er næringskrævende, så der bør tilføres gødning, mens den vokser. I økologisk dyrkning forberedes sædskiftet ved at dyrke en kvælstofsamlende kultur fra ærteblomstfamilien i bedet før dyrkning af kål. Man kan så en lav kløver under kålplanterne. 

Kål er attraktiv for mange insekter, derfor kan det være en god idé at holde kålplanterne dækket med fiberdug, mens de vokser. Vanding kan desuden virke forebyggende mod nogle insekter, og rundt om roden kan man lægge sand eller måtte af kokosfiber for at hindre kålfluen i at lægge sine æg.  

Kål er også modtagelig for svampesygdomme, men de værste skader ses i reglen først ved lagring af kålen. Derfor er det vigtigt at høste under tørre forhold, hvis kålen skal kunne gemmes.

Opformering

Læs her, hvordan Grøntsagsfirmaet Aarstiderne opformerer hvidkål og spidskål.

Hvidkål, Lav Amager

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, AgroTech i Høje Taastrup og virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov udførte man forsøg med gamle danske kålsorter i årene 2009-15.

Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer.

Sorterne blev desuden demonstreret på Dansk Landbrugsmuseum, Frilandsmuseet og i Den Økologiske Have.

Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I forsøgene indgik:

www.growingdiversity.info bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.growingdiversity.info bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.growingdiversity.info her--