Blomsterkål

Har et tæt hoved dannet af en blomsterstand, forgrenet stængel eller et deformeret blomsteranlæg. Gruppen rummer blomkål, broccoli og romanescokål.

Historie

Blomkålens historie går årtusinder tilbage. Den dyrkedes i Ægypten, Syrien og Tyrkiet og blev indført i Spanien i det 12. århundrede. Herfra vandrede den nordpå gennem Europa. Den omtales første gang i Danmark i midten af det 15. århundrede. Mansas havebog fra 1787 nævner ’tidlig’ og ’sildig’ blomkål. Først fra 1800-tallet har den dog været almindeligt dyrket i Danmark.

Da blomkål udvikler sig bedst i et fugtigt og ikke for varmt klima, trives den godt i lande med et mildt kystklima. I Danmark lykkes den bedst i forsommer- og efterårsmånederne – højsommeren er ofte for varm og tør. Af samme grund har der traditionelt været mange sorter, hvoraf nogle var særligt egnede til ’tidlig’ og nogle til ’sildig’ dyrkning.

Anvendelse

Den spiselige del af blomkålen er blomsterstandsanlæggene, der danner et endestillet, monstrøst hoved, som er hvidt, fast og velsmagende.

Dyrkning

Blomkål regnes for den sværeste kål at dyrke. Den stiller store krav til temperatur, luftfugtighed, gødskning og vanding. Derfor var blomkål tidligere en vigtig handelsvare for danske gartnerier. Har man en lun have og et drivhus, kan man høste blomkål af forskellige sorter fra juni og langt ind i efteråret.