Grøntsager
- Ært
  - Markært
    - 'Lollandske Rosiner'
  - Marvært
  - Sukkerært
  - Skalært
  - Slikært
- Havebønne
- Havekål
- Kålroe
- Majroe

Ært Pisum sativum L.

'Lollandske Rosiner'

Plantebeskrivelse

'Lollandske Rosiner' er en traditionel landrace, der tilhører undergruppen markært. Planten bliver 101 - 135 cm høj. Bladene har ingen småblade og mange slyngtråde. Den får lilla blomster. 'Lollandske Rosiner' får grønne bælge med en indre hinde. Bælgen er 5 - 7.8 cm lang, og bælgens form er lige.

At det er en landrace ses blandt andet på den varierende plantehøjde og længde af bælgene.
Akselbladene er af typen kaninører.
Planten blomstrer gennemsnitligt 55 dage efter såning, ialt i 26 dage.
Frøene er brune og rynkede og kan derfor minde om rosiner.

Historie

'Lollandske Rosiner' (NGB 20117) er modtaget i Foreningen Frøsamlerne som typisk for den markært, man kalder "Lollandske Rosiner".

Det er værd at bemærke, at navnet ”Lollandske rosiner” er en typebetegnelse, ikke en sort. Planterne kan dermed have set ret forskellige ud, hvis bare salgsproduktet var nogenlunde ens.

"Lollandske Ærter" omtales første gang i litteraturen i 1656 som "de bedste, som her i riget eller noget andet sted vokser ... ikke vides bedre ærter at nævnes eller begæres". I 1743 nævnes "Lollandske Rosiner" første gang.

"Lollandske Rosiner" var tidligere en stor eksportvare fra Lollands fede jorde. De gik ud af produktion på Lolland omkring 1850 men blev fortsat dyrket på enkelte husmandssteder.

Fra personlig samtale med Danmarks sidste professionelle ærteforædler ved vi, at denne accession (NGB 20117) nok er opstået ved bevidst avlsarbejde i 1930’erne og kommet ud i landbruget umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Den er blevet dyrket og bevaret på et ikke navngivet husmandssted på Lolland, hvor den indgik i husholdningen og kaldtes for “Lollandske rosiner”. Herfra har Poul Hoff Olsen fået og dyrket den som et led i sin interesse for tidligere tiders madkultur på Lolland.

Den er så kommet til Tina Hansen, Kirke Flinterup, Sjælland, der har doneret den til Foreningen Frøsamlerne.

I 2009 sendte foreningen ærten til NordGen, den har accessionsnr. NGB 20117.

Forsøg

Foreningen Frøsamlerne har igennem årene modtaget ærter af danske familiearvesorter. Disse ærter, der stammer fra familier og private samlinger, har foreningen vedligeholdt ved at dyrke dem og løbende leveret til NordGen i takt med, at materialet blev opformeret.

I perioden 2012-2015 fik Foreningen Frøsamlerne støtte til at afprøve 22 sorter af ærter i projektet “Genopdagelse af gamle danske bælgplanter - dyrkningsmæssigt og kulinarisk” og i det opfølgende projekt ”Undersøgelser og formidling af ernæringsmæssige og kulinariske kvaliteter hos gamle danske bælgfrugter”. Begge projekter var en del af tilskudsordningen til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Sorter
Følgende markærter var en del af forsøgene: 'Errindlev ært', 'Lollandske rosiner' og 'Brun ært fra Nakskov'.

Andre Forsøg
Parallelt med Frøsamlernes forsøg arbejdede Knut Hansen, der havde et besøgslandbrug på Lolland med gamle plante- og dyreracer, med opformering og demonstration af 'Lollandske Rosiner' under samme ordning. Da han blev syg undervejs i projektet, blev det overtaget af Susanne Hovmand Simonsen fra Knuthenlund. Susanne Hovmand Simonsen deltog efterfølgende i et projektet under GUDP, der vurderede flere af Foreningen Frøsamlernes ærte- og bønnesorters egenskaber i forhold til f.eks. storskalaproduktion.
I 2019-20 bliver DNA fra 15 af Frøsamlernes ærtesorter undersøgt på Københavns Universitet.

Læs mere her.

Dyrkning

'Lollandske Rosiner' (NGB 20117) kan dyrkes som markafgrøde. Planterne står godt på marken uden støtte og fungerer godt i både dyrkning, høst, rensning og tørring i stor skala, idet de kan høstes og renses maskinelt.
Det gør dem velegnede til både det lille selvforsyningslandbrug og en egentlig storskalaproduktion.

'Lollandske Rosiner' har mange slyngtråde men ingen blade - dvs. ingen småblade, men kun akselblade ved stænglen. Det kan derfor give god mening at kombinere dyrkningen med dyrkning af 'Brun Ært fra Nakskov'. 'Lollandske Rosiner' vil give støtte pga. de mange slyngtråde, og den bladrige 'Brun Ært fra Nakskov' vil forbedre ukrudtskonkurrence.

Læs mere om dyrkning her.

Anvendelse

'Lollandske Rosiner' (NGB 20117) kan tørres og dermed gemmes til forråd. De koger ikke ud og har som andre markærter et højt indhold af protein (knapt 21 %). Lysin udgør 7,2 % pr. 100 g. protein, hvilket gør dem til et godt alternativ til importerede kikærter, linser og bønner.

De indeholder også andre vigtige stoffer, for eksempel zink, og derfor har de haft stor betydning som en del af den danske basiskost frem til midten af 1800-tallet.

Ærterne var en populær eksportvare, der blev tørret, hældt i tønder og fragtet med skib til de store byer, hvor de blev gemt til vinterforråd.

Traditionelt blev de som andre tørrede ærter udblødt og kogt, men de blev spist hele i modsætning til de hvide og gule ærter (skalærter), der af sig selv kogte ud og oftest blev puréret.

Det høje proteinindhold gør dem til et godt alternativ til importerede kikærter og bønner. De vil både kunne tilberedes direkte i køkkenet og kunne indgå i proteinrige produkter, for eksempel ærtefladbrød som det man producerer i Norge.

Litteratur

Folk og flora: Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger.
Kapitel om ærter

Få glæde af køkkenhaven inde og ude af G. Seddon (1977). Lademann.

Madhistorie - historiskmad af Inge Adriansen, Else-Marie Boyhus, Bodil Møller Knudsen og Bi Skaarup. Kapitel: Ærter af Else-Marie Boyhus

Ærter og bønner: Genopdagelse af 28 gamle danske sorter af Foreningen Frøsamlerne (2015). eKvator Forlag.
Kan læses her

Opskrifter

GRÅÆRTEHUMMUS OG SPRØDE, KRYDREDE GRÅÆRTER
Af: Louise Beck Brønnum, Head of Alchemist TASTE LAB

Gråærtehummus er en grov hummus med masser af smag. Den har noter af nødder, en behagelig bitterhed fra skallerne og en fedme, som runder smagsoplevelsen godt af. Den passer perfekt til syrligt surdejsbrød, og de sprøde, krydrede ærter giver et ekstra knas og pift.

Du skal bruge:
300 g gråærter, f.eks. lollandske rosiner
½ tsk natron

Til hummus desuden:
1 spsk tahin
1 fed hvidløg
1 tsk ristede, hele korianderfrø
1 tsk ristede, hele spidskommenfrø
1 tsk salt
1 dl vand
1-2 spsk olivenolie

Til sprøde ærter desuden:
1-2 spsk olivenolie
1 spsk salt
1 tsk stødt paprika

Udblød ærterne natten over på køl. Rens og skyl dem og sorter urenheder og dårlige ærter fra. Kom ærterne i en gryde, godt dækket med vand. Tilsæt ½ tsk natron og kog i 30-40 minutter, til de er møre. Skum evt. af undervejs og husk at holde øje med kogevandet. Hæld vandet fra. Kom 2/3 af ærterne i en blender eller foodprocessor og tilsæt alle ingredienser til hummus undtagen olivenolien. Blend til en homogen masse og juster med mere vand. Herefter tilsættes olien langsomt, mens der blendes. Smag til og sæt på køl til den skal bruges.

Tænd ovnen på 250 grader. Tag de sidste kogte ærter og vend dem med olivenolie, salt og paprika. Spred dem ud på en bageplade med bagepapir og rist dem i ovnen i 5 minutter. Tag ærterne ud og vend dem rundt, og sæt dem derefter tilbage i ovnen og rist i yderligere 5 minutter. Bliv ved til ærterne er sprøde men ikke brændt på. Køl ned og kom i lufttæt beholder til de skal bruges.

Få fat i frø

Foreningen Frøsamlerne udbyder frø af 'Lollandske Rosiner' til sine medlemmer. Den har ID FS 0230 i Frøsamlernes database.

'Lollandske Rosiner' findes desuden som accession i NordGen, NGB 20117.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.