Havebønne Phaseolus vulgaris L.

'Prinsessebønne fra Mariager'

Plantebeskrivelse

Havebønne af sorten 'Prinsessebønne fra Mariager' er en traditionel landrace. 'Prinsessebønne fra Mariager' tilhører gruppen buskbønne med afsluttet, buskagtig vækst. Den kan blive 16 - 33.9 cm høj, bladene er tre-koblede, og blomsten er hvid. Bælgen kan blive 8.8- 12.7 cm lang og bliver ribbet. Den er bred og grøn ensfarvet. Bønnerne er ovale.

Note: Pæne lyst gulbrune tørrebønner, der giver meget stort udbytte. Planten vokser hurtigt og er robust, derfor egnet til vores klima. Bælgene modner på samme tid og er nemme at tærske.

Historie

Prinsessebønnen nævnes første gang omkring 1900 af Lærer Grønvald-Fynbo, Vammen pr. Viborg, i 1. oplag af hans lille bog "Praktisk havebog for danske hjem - med et tillæg om grønt- og frugtretter af Fru Laura Buxbom". I afsnittet ”Krybbønner" skriver Grønvald-Fynbo, at "prinsessebønnen er Brun af Farve og meget haardfør, hvorfor den kan lægges meget tidligt og derved give tidlig Høst.
Fru Buxbom tilføjer i sin del af bogen, at ”den egner sig udmærket til Saltning."

I "Landøkonomisk Køkkenhavedrift", udgivet af Hjørring Amts Havebrugsudvalg i 1928, er Prinsessebønnen "den eneste herkendte sort af ærtebønne eller brun bønne, hvis frø benyttes i moden tilstand".

"Landbohaven", 1944, nævner Prinsessebønnen som en dansk pendant til den udmærkede svenske bønne Stella, og i "Køkkenurter" fra samme tid skriver man, at Prinsessebønnen er "den bedst egnede til Kogning" og dyrkes og tørres som gule ærter.

Foreningen Frøsamlerne har fået prinsessebønnen af en familie ved Mariager, der har været vegetarer i flere slægtsled og har dyrket den i mange år. Lægen Mikkel Hindhede undersøgte blandt andet denne families kostvaner og sundhed i forbindelse med sin forskning i menneskets proteinbehov med udgangspunkt i en vegetarisk levevis.

Vi kan følge bønnens historie ca. 100 år tilbage, til Kvong i Vestjylland, og vi har grund til at tro, at det er den samme sort som den, der beskrives i havebøgerne.

Om den oprindeligt kom fra Sverige eller evt. fra Holland, ved vi dog ikke.

Prinsessebønner 'Apollo' og 'Stella' er kendt fra Sverige. Om 'Stella' skrives det: "De modne bønner er brun af farve og meget hårdfør, hvorfor den kan lægges meget tidligt og derved give tidlig Høst."

’Prinsessebønne fra Mariager’ er indleveret af Foreningen Frøsamlerne til NordGen som led i nedenstående forsøg og har accessionsnr. NGB 20128.

Forsøg

I perioden 2012-2015 fik Foreningen Frøsamlerne støtte til at afprøve 6 sorter af bønner i projektet “Genopdagelse af gamle danske bælgplanter - dyrkningsmæssigt og kulinarisk” og i det opfølgende projekt, ”Undersøgelser og formidling af ernæringsmæssige og kulinariske kvaliteter hos gamle danske bælgfrugter”.

Begge projekter var en del af tilskudsordningen til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Listen over de sorter, der skulle afprøves, blev udarbejdet sammen med NordGen. NordGen anbefalede at medtage de lave buskbønner ’Hundrede for én’ og ’Carmencita’, der er gamle Ohlsens Enke cultivarer.
De øvrige 4 sorter havde Frøsamlerne selv i deres samling af arvesorter og landracer:
Stangbønnerne 'Kjems Pea Bean' og 'Høj Prinsesse'
Buskbønnerne 'Prinsessebønne fra Mariager' og 'Carlos Favorit'

I Foreningen Frøsamlerne mener man, at der er gode grunde til, at mange af sorterne fra afprøvningen har været dyrket og vedligeholdt i familier i over 100 år. Mange af bønnesorterne har en delikat kødagtig smag og konsistens, og flere har desuden et højere indhold af næringsstoffer end andre bælgfrugter, for eksempel gule ærter, kikærter, linser og brune og hvide bønner.

Foreningen Frøsamlerne anbefaler derfor, at en dansk produktion af flere af afprøvningens bønnesorter bliver sat i gang, blandt andet af 'Prinsessebønne fra Mariager'.

Dyrkning

Planten vokser hurtigt og er robust, derfor egnet til vores klima. Bælgene modner på samme tid og er nemme at tærske.

Dyrkningsanvisninger kan læses her.

Anvendelse

Prinsessebønnen er mest egnet som tørrebønne, for eksempel i sammenkogte retter. De helt unge bælge kan bruges som grønne bønner, men de bliver hurtigt ribbede.

Litteratur

Den gamle Prinsessebønne af Lila Towle, Frøsamlerne, i Loci nr. 2, 2004.

Litteratur om 'bønner' findes her.

Få fat i frø

Foreningen Frøsamlerne udbyder frø af 'Prinsessebønne fra Mariager' til sine medlemmer. Den har ID FS 0196 i Frøsamlernes database.

'Prinsessebønne fra Mariager' findes desuden som accession i NordGen, NGB 20128.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.

www.growingdiversity.info bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.growingdiversity.info bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.growingdiversity.info her--