Ært Pisum sativum L.

'Maries Høje Ært'

Plantebeskrivelse

'Maries Høje Ært' er en traditionel landrace, der tilhører undergruppen marvært. Planten bliver 166 - 200 cm høj. Bladene har mange småblade og et lille antal slyngtråde. Den får hvide blomster. 'Maries Høje Ært' får grønne bælge med en indre hinde. Bælgen er 7.8 - 12 cm lang, og bælgens form er lige.

At det er en landrace ses blandt andet på den varierende plantehøjde og længde af bælgene. Frøene er store og søde, bliver sjældent melede og angives at være modstandsdygtige over for orm.
Planten blomstrer gennemsnitligt 61 dage efter såning, ialt i 32 dage.

Historie

Maries Høje Ært stammer fra en gård, der hedder Sand, på halvøen Hurum i Norge (Hurum er den halvø, der ligger mellem Oslo-fjord og Drammensfjord), hvor Marie Sand blev født. Her dyrkede man ærten, og da Marie i 1893 giftede sig ind i den danske slægt på Transinggård ved Lundby på Sydsjælland, havde hun ærten med sig.
Maries barnebarn (der også hedder Marie) beretter: ”Rankerne bliver to meter høje, ærterne er store og søde og kan høstes over lang tid. De bliver sjældent melede, og de er modstandsdygtige over for orm. Med de egenskaber har de altid været noget særligt. De blev riset op på lange ærte-ris. Jeg husker de lange, høje ærtebede på Transinggård, et skønt sted at gemme sig og smovse i ærterne, selv om det var strengt forbudt. Tomme bælge og knækkede ranker kunne afsløre børnene, så vi måtte passe på. Ærterne blev plukket og bælget af de voksne i spandevis, og mormor kom dem på konservesdåser, der blev loddet til af den lokale blikkenslager. Min mor var lige så øm over ærterne, de var festmad, hun henkogte dem i glas. Tiden blev en anden. Billige frosne ærter kunne købes i brugsen. Det var meget nemmere.
Men for 25 år siden fik vi vores egen urtehave, og jeg skulle selvfølgelig have mormors ærter i jorden. De kunne stadigvæk hentes på Transinggård. Slægten har altså alene her i Danmark dyrket dem i mere end 100 år. Mine børn og børnebørn sætter heldigvis også stor pris på dem. Jeg løsfryser dem, så de er lige så lette at anvende som købe ærter”.
For nogle år siden kom Maries Høje Ært til Foreningen Frøsamlerne med Maries barnebarn i Danmark.

I 2009 sendte foreningen ærten til NordGen, den har accessionsnr. NGB20121.

Gennem vores norske søsterorganisation, KVANN, blev ærten senere bragt tilbage til gården Sand i Norge, hvor den kommer fra, og her har man genoptaget dyrkningen. Læs om Maries Høje Ært på Sand Gårds hjemmeside.

Forsøg

Foreningen Frøsamlerne har igennem årene modtaget ærter af danske familiearvesorter, herunder Maries Høje Ært. Disse ærter, der stammer fra familier og private samlinger, har foreningen vedligeholdt ved at dyrke dem og løbende leveret til NordGen i takt med, at materialet blev opformeret.

I perioden 2012-2015 fik Foreningen Frøsamlerne støtte til at afprøve 22 sorter af ærter i projektet “Genopdagelse af gamle danske bælgplanter - dyrkningsmæssigt og kulinarisk” og i det opfølgende projekt ”Undersøgelser og formidling af ernæringsmæssige og kulinariske kvaliteter hos gamle danske bælgfrugter”. Begge projekter var en del af tilskudsordningen til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Dyrkning

Marværter kan sås fra sidst i april til først i juni. Man kan godt så senere, men det øger risikoen for orm i ærterne. En tidlig såning giver også en længere vækstperiode, og de når at komme langt i deres vækst, inden det bliver for tørt og varmt.

Vand jorden igennem, før du sår. Ærterne lægges med en afstand i rækken på 5-8 cm og en rækkeafstand på 40 cm. Sådybden er 4-6 cm. Dæk gerne jorden rundt om planterne med f.eks. græsafklip for at holde på fugtigheden og beskyt de nyspirede planter mod sultne fugle ved at lægge ris over bedet.

Planten kan blive 2 meter høj, hvilket kræver ris, grene eller et stativ at klatre opad. Når man vander godt i tørre perioder, kan man høste ærter længe.

Ærteplanten binder - ligesom andre bælgplanter - kvælstof fra luften i symbiose med en bakterie i jorden. Bakterien lever frit i jorden og er parat til at samarbejde med ærteafgrøden, når den sås. Derfor skal den ikke tilføres kvælstofrig gødning, mens den vokser. Ærteblade, stængler mm., som efterlades i bedet, gøder også jorden for den afgrøde, der dyrkes efter. Dyrk ikke ærter i samme bed næste år men vent 4-5 år for at undgå at opformere skadedyr og sygdomme.

Tag selv frø til næste år
Alle ærter er selvbestøvede og derfor nemme at tage frø af, da de normalt ikke krydser med andre sorter. Men det er altid en god idé at holde afstand mellem ærtesorter i haven, hvis man gerne vil tage frø af dem til næste år. Vi anbefaler 2-3 m. Lad ærtebælgen hænge på planten, til den er helt tør. Pil ærterne ud af bælgen og lad dem tørre helt indendørs, helst uden for meget lys. Opbevar ærterne i en tætsluttende beholder, mørkt, tørt og køligt.

Anvendelse

Spises rå som friske grønne ærter eller fryses til senere brug.

Maries Høje Ært har som flere andre af Frøsamlernes marværter (Holgers Kæmpe ært og Brudager Ært) et meget højt fiberindhold. Samtidig er kulhydrat indholdet lavt. At fiberindholdet var større end i gråærterne, der i kogt tilstand skal tygges mere på end spiseærterne, var ikke forventet.

Litteratur

​De arte cocinaria: Ærter af Else-Marie Boyhus (2012)

Folk og flora: Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger.
Kapitel om ærter

Frøavl — om at gå i frø og vokse med opgaven af Karen Bredahl, Frøsamlerne (2016). Landsforeningen Frøsamlerne.
Frøavl

Få glæde af køkkenhaven inde og ude af G. Seddon (1977). Lademann.

Ærter og bønner: Genopdagelse af 28 gamle danske sorter af Foreningen Frøsamlerne (2015). eKvator Forlag.
Kan læses her

Se desuden projektbeskrivelsen fra Foreningen Frøsamlernes ærteprojekter på deres hjemmeside og dennes links til beskrivelser og resultater.

Kilder til hele leksikonnet står alfabetisk under Litteratur.

Opskrifter

Spises rå som friske grønne ærter eller fryses til senere brug

Få fat i frø

Foreningen Frøsamlerne udbyder frø af Maries Høje Ært til sine medlemmer. Den har ID FS 240 i Frøsamlernes database.

'Maries Høje Ært' findes desuden som accession i NordGen, NGB 20121.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.

www.growingdiversity.info bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.growingdiversity.info bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.growingdiversity.info her--